Ny marina måske på vej

To medlemmer af plan,- miljø- og klimaudvalget, løsgængeren Casper Mouritsen og venstremanden Anders Kaysen, har foreslået, at der skal etableres en stor marina ved Hattenæs.

Ifølge kommuneplanen kan der etableres en marina med plads til 95 bådpladser – og den kan financieres enten privat eller med kommunale penge.

Casper Mouritsen forklarer, at det vil være en god måde at samle bådene på, i stedet for at der popper massevis af private bådebroer op over det hele.

Hvis der ikke dukker en privat investor op, kunne Casper Mouritsen tænke sig at tage ideen med til det kommunale budget til næste år.