Politibil Foto: www.politi.dk

To bilister taget i Silkeborg uden kørekort

Politiet standsede i aftes to biler i Silkeborg, hvor ingen af de to førere var i besiddelse af et gyldigt kørekort til personbil.

Klokken 18.48 blev en 32-årig mand fra Rønde standset på Viborgvej i en lånt bil.

Manden kørte i sydlig retning på Viborgvej, da politiet trak ham ind til siden.

Den 32-årige var frakendt førerretten, så det blev han sigtet for. Samtidig blev ejeren af bilen, en 21-årig kvinde fra Mariager sigtet for at overlade førerretten til den ulovlige fører.

Klokken 01.23 blev en 26-årig mand uden kendt adresse standset på Nørreskov Bakke.

Manden havde tidligere på året fået inddraget sit kørekort administrativt, formentlig fordi han ikke havde generhvervet det efter en frakendelse. Så det blev manden sigtet for.