Biblioteker uden personale er et hit

I 2007 begyndte Gjern Bibliotek som det første at have åbent uden at der var personale til stede.

Og siden er den idé spredt sig, og blevet mere udbredt over hele landet. Faktisk er alle kommuner i Østjylland med på den vogn – undtagen Skanderborg og Odder, fortæller TV2 Østjylland.

Bibliotekar på Gjern Bibliotek, Karin Svendsen, siger til TV2 Østjylland, at man dengang frygtede hvilke konsekvenser den nye ordning ville få for Gjern Bibliotek.

- Man tænkte, om det overhovedet kunne gå godt og om det kunne lade sig gøre, uden at alting blev væltet eller stjålet – men det går rigtig, rigtig fint. Vi har ingen problemer, siger hun.

Der er også mange, der bruger det som et stillerum til for eksempel at skrive opgaver. Det er åbent, når de vil have det, siger Karin Svendsen til TV2 Østjylland.