Skøjtebane på Torvet

Nu kan du snart finde skøjterne frem fra gemmerne – og glemme at frosten ikke synes at være i sigte foreløbig.

HandelSilkeborg står nemlig bag at åbne en skøjtebane på Torvet, som åbner den 7. december.

Det er det verdensomspændende firma Xtraice, der blandt andet har leveret til Disney World, som opsætter banen.

Borgmester Steen Vindum klipper den røde snor søndag d. 7. december kl. 11.00 og banen er tilgængelig lige frem til årsskiftet.