Arena Midt bortviser igen direktøren

Arena Midt i Kjellerup bortviste i går aftes direktøren for Arena Midt, Carsten Verne Jensen, skriver mja.dk.

Det er blot fire måneder siden, at Carsten Verne Jensen blev ansat som afløser for Søren Andersen, der også blev bortvist.

Ifølge mja.dk blev Carsten Verne Jensen bortvist på grund af det, som Arena Midts bestyrelse kalder alvorlige forsømmelser.

Ifølge ham selv, har bestyrelsen blandt andet begrundet bortvisningen med, at han ikke havde et budget parat til det bestyrelsesmøde, der blev holdt i Arena Midt i aftes.

Men det var på plads, siger han til mja.dk, og han kalder afskedigelsen er helt ubegrundet.

Nu vil han tage kontakt til juristerne i Ledernes Hovedorganisation for at bede om deres juristers vurdering.