Politiuniform Foto: www.politi.dk

Ti OB’ere sigtet for ulovligt fyrværkeri

Lørdagens kamp mod OB førte til sigtelser mod 11 personer i alt, ti af dem var for overtrædelse af fyrværkeriloven. Alle 11 personer var fra Fyn.

Sigtelserne faldt i tidsrummet fra umiddelbart før til umiddelbart efter kampen.

Politiet fandt i alt ti personer i besiddelse af fyrværkeri, de ikke havde tilladelse til. Derfor blev alle ti sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Fem af de ti personer affyrede deres ulovlige fyrværkeri, og de fem fik desuden en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

En 11. person var ikke i besiddelse af ulovligt fyrværkeri, men derimod var han i besiddelse af en mindre mængde euforiserende stoffer. Det blev han sigtet for.

En af de ulovlige fyrværkere var også i besiddelse af euforiserende stoffer, som han også blev sigtet for.