Øget kontakt mellem jobcenter og virksomheder

Jobcenter Silkeborg har i løbet af de sidste to år været i kontakt med tre ud af fire lokale virksomheder, skriver mja.dk.

For to år siden blev jobcenteret klandret for kun at have fat i en ud af ti virksomheder.

Formand for arbejdsmarkedsudvalget Hanne Bæk Olsen kalder det derfor også en succeshistorie, at der er blevet skruet op så meget op for indsatsen overfor virksomhederne.

- Jobcentret skal være førstevalget, når en virksomhed skal have besat en stilling, siger hun til mja.dk.

Måden man har opnået den tættere kontakt mellem jobcenter og virksomhederne er, at man etablerede afdelingen Jobcenter Erhverv.