Studerende får den fedeste jul

En studerende i Liverpool har allerede fået en jul han aldrig vil glemme.

Amazon.com har nemlig tilladt ham at beholde gaver for foreløbig 36.000 kroner, som ved en fejl er sendt til ham, skriver orange.co.uk.

De pakker han har modtaget lyder som mange menneskers ønskeliste denne juletid – blandt andet er et 55-tommers tv og en tablet noget af cremen på listen.

Robert Quinn, 22, har fået foreløbig 51 pakker leveret til sine forældres hus i Bromley i syd London, - der er blandt andet en en gokart til 1500 kroner og en terrassevarmer til 500 kroner.

I går kom en pakke med en computer-processor til 1600 kroner

Han har også fået en bog neurologisk fysioterapi, et piratkostume og en legobrandbil til 190 kroner. Der er også en Sony PSP-konsol, en fyldepen til 900 kroner og en elektrisk vinkøler til 1700 kroner, en manual til en Lotus racerbil, DVD’ere og forskellige bøger i bunken.

Quinn har sagt til Daily Mail: "Da de første pakker ankom, ringede jeg op til Amazon - og de sagde, at folk må have sendt de ting til mig som gaver – men jeg kender ikke nogen af de mennesker.

Jeg var bange for, at folk manglede deres ting, så jeg ringede igen til Amazon og sagde, at jeg var glad for at modtage gaverne – men ked af det, hvis disse mennesker har mistet deres ting."

Men Amazon sagde at det skulle han ikke bekymre sig om: "behold gaverne – vi betaler".