Stoffer

Fire anholdt efter razzia på Arendalsvej

Politiet gennemførte i går aftes en razzia mod en lejlighed på Arendalsvej. Det førte til anholdelsen af fire personer.

Klokken 21.52 gik politiet ind i lejligheden, hvor de fire opholdt sig. Det drejer sig om henholdsvis en 19-, 20-, 21- og 22-årig person.

I lejligheden fandt betjentene hårde narkotiske stoffer. På nuværende tidspunkt vil politiet ikke ud med flere detaljer om sagen.

Politiet arbejder med sagen her til formiddag, og så skal det afgøres, hvem der skal fremstilles i forbindelse med sagen.