08. december 2014 - 08:32 Skriv kommentar
Foto: www.politi.dk
Amok og opkast i patruljevognen
Lørdag aften klokken 21.58 blev politiet kaldt til Buddy Holly, da en 20-årig mand fra Kjellerup ikke ville betale en regning på 700 for drinks, han selv havde bestilt.
Den 20-årige mand forsøgte at forlade stedet uden at betale, men en dørmand tilbageholdt ham.
Det fandt den 20-årige sig ikke i, så han tildelte dørmand et slag i nakken. Derfor blev politiet tilkaldt.
Manden blev anholdt og sigtet i henhold til restaurationsloven.
Politiet kørte manden til helbredsundersøgelse i Herning, så han kunne anbringes forsvarligt i detentionen i Holstebro.
Under kørslen mellem Herning og Holstebro gik manden amok i patruljevognen. Til sidst kastede han op i patruljevognen.