Nummerplade Foto: Lisa Risager/Flickr

Bil og nummerplade stjålet fra Rodelundvej

En varebil uden nummerplader blev natten mellem fredag og lørdag stjålet fra en adresse på Rodelundvej ved Rodelund. Desuden blev en nummerplade stjålet til bilen.

Den stjålne bil var en VW Transporter, der ikke var indregisteret.

Samtidig blev den bagerste nummerplade med registreringsnummer AM 93 998 stjålet fra en Opel Meriva.

Tyveriet af bilen og nummerpladen er formentlig foregået omkring klokken 02.30, men kan være sket fra fredag til lørdag eftermiddag.

Har du set tyveriet, bilen eller nummerpladen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.