Hundevogn Foto: www.politi.dk

Døgnrapport: Husspektakler og butikstyverier

Politiet fik i weekenden følgende anmeldelser:

Fredag klokken 13.24 anmeldte ejeren af en gårdbutik på Horsbjergvej ved Them, at en 43-årig kvinde havde stjålet for 1000 kroner fra butikken. Kvinden var i første omgang kørt fra gårdbutikken med tyvekoster, og ved 13-tiden vendte hun så tilbage for at stjæle mere. Denne gang blev hun taget i sin ugerning og anmeldt til politiet. Den 43-årige kvinde kommer fra Viborg.

I tidsrummet fra 16.15 til 18.15 fik en kunde i Føtex på Torvet sin telefon stjålet. Det drejer sig om en Samsung Galaxy S4 mini.

Lørdag formiddag klokken 11.05 blev en 22-årig kvinde fra Sjælland taget i butikstyveri i Matas på Vestergade. Kvinden havde stjålet forskellige kosmetikvarer for knap 2000 kroner.

Klokken 00.15 mellem søndag og i dag blev en politipatrulje kaldt ud til husspektakler på Arendalsvej. Her var et kærestepar blevet uvenner. Manden i forholdet, en 22-årig mand, var meget aggressiv og ophidset og truede med at smadre hele lejligheden. Politiet anholdt manden og kørte ham til Holstebro, hvor han tilbragte natten i detentionen.

Den bil, der natten til torsdag den 4. december blev anvendt til et rambuk-indbrud mod Toft, blev fredag fundet i Aarhus af Østjyllands Politi. Bilen havde nummerpladerne JW 21 719 monteret. Politiet har forsøgt at sikre dna fra bilen.