61-årig bag tremmer for vold og hæleri
En 61-årig mand fra Hjøllund skal fire måneder i fængsel for vold, hæleri og spritkørsel skriver mja.dk.
Manden blev dømt for den 15. september at have slået en 53-årig mand, som også er fra Hjøllund, i ansigtet med knytnæve.
Ifølge mja.dk blev var 61-årige også sigtet for, sammen med en 41-årig, at have begået yderligere grov vold, som efterlod offeret med brud på to ryghvirvler.
Det blev imidlertid afvist af domsmandsretten, og den 61-årige blev kun dømt for knytnæveslaget.
Politiet fandt også hælervarer hos den 61-årige, nemlig en motorcykel, som var stjålet i Lemvig og en trailer, så det er han også sigtet for.
Desuden blev manden tidligere på året fanget mens han kørte spirituskørsel i bil, mens han i forvejen var fradømt retten til at køre bil.