Politibil Foto: www.politi.dk

Forsøgt bortført: Han har måske prøvet tidligere

Politiet har siden søndag søgt en cirka to meter høj mand, der fredag aften forsøgt at slæbe en 17-årig pige væk fra Christian 8.s Vej. Han har muligvis forsøgt noget lignende tidligere.

Politiet modtog i går henvendelse fra moderen til et par unge piger, der i november måned blev opsøgt af en mand, der passer på signalementet; cirka 2 meter høj, 35-40 år gammel, spinkel og dansktalende.

Onsdag den 19. november kom de to piger også gående ad Christian 8.s Vej, men et andet sted på strækningen, da den meget høj mand henvendte sig til dem og spurgte, om de vil med ud at spise.

Pigerne og moderen ønsker ikke at anmelde episoden, men har alligevel rettet henvendelse til politiet, efter de hørte om den 17-årige ved Kvickly.

Har du set noget i forbindelse med de to sager, eller kender du den høje mand, så vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114.