Grønnegade Foto: Esben Stenfeldt

Døgnrapport: 80-årig og vaskehus bestjålet

• Et betalingsvaskeri i en baggård på Grønnegade blev natten mellem mandag og tirsdag udsat for indbrud. Her blev en rude i indgangsdøren knust og to pengeautomater til vaskemaskinerne blev brudt op. Udbyttet fra de to pengeautomater var cirka 1500 kroner i mønter.

• En 80-årig kvinde fra Silkeborg fik i går eftermiddags sin pung stjålet fra sin taske, mens hun ventede på bussen. Mellem klokken 15.15 og 15.30 stod den 80-årige og ventede på bussen på Godthåbsvej. I det tidsrum blev pungen stjålet. Den indeholdt diverse kort og 400 kroner i kontanter.

• En 12-årig pige blev i aftes ved 18-tiden taget i butikstyveri Spar på Arendalsvej. Pigen havde puttet otte pakker tyggegummi jakkelommen og var gået gennem kasselinjen. Personalet opdagede pigen og tilbageholdt hende, mens politiet blev tilkaldt. Pigen var alene i butikken, så hendes mor blev kaldt til Spar for at hente den 12-årige. Da pigen er under den kriminelle lavalder, blev de sociale myndigheder underrettet om butikstyveriet.