Bilindbrud Foto: Genrefoto

Indbrud i to biler ved Silkeborg-hallerne

Sideruderne i to personbiler blev i går knust og bilerne tømt for værdi, mens de holdt ved Silkeborghallerne.

I tidsrummet fra 17 til 21.15 blev begge biler udsat for indbruddene.

Venstre siderude i en Ford C-Max blev knust, og der blev stjålet en Slimline Garmin GPS til en værdi af 2500 kroner.

Venstre siderude blev også knust i en Peugeot personbil, hvorfra der blev stjålet en kosmetiktaske med indhold. Den samlede værdi var 1000 kroner.

De to biler var ikke de eneste transportmidler, der i går blev ramt af tyveri.

Fra Præstevangen i Grønbæk blev en trailer med registreringsnummer AB 89 84 stjålet.

Traileren stod i indkørslen og var læsset med 100 liter korn i to baljer.

Har du set noget i forbindelse med de tre hændelser, kan du kontakte politiet på telefon 114.