02. januar 2015 - 08:09 Skriv kommentar
Foto: Region Midtjylland
Biltyv flygtede til fods fra færdselsuheld
En 30-årig mandlig bilist måtte i går på sygehuset med smerter i hele kroppen, efter han var blevet påkørt af en biltyv.
Klokken 20.40 i aftes blev den 30-årige mand, der kommer fra Aarhus påkørt i rundkørslen på Skærskovhedevej af en Peugeot, der var stjålet fra en adresse i Aarhus.
Føreren af den stjålne bil flygtede fra ulykken til fods og efterlod den stjålne Peugeot.
Den 30-årige mand havde efter ulykken smerter i hele kroppen og blev kørt til kontrol på sygehuset.