Politibil Foto: www.politi.dk

Kontor-tyveri fra VisitSilkeborg

VisitSilkeborgs lokaler på Torvet var i går udsat for tyveri, da to medarbejdere mistede værdier.

I tidsrummet fra kl. 09.15 til 09.30 har en ukendt gerningsmand haft held til at snige sig ind på det endnu ikke åbne turistbureau og stjæle værdier.

En medarbejder fik stjålet en Macbook, tilhørende laptop-taske og diverse ladere. Den samlede værdi var 10.000 kroner.

En anden medarbejder stjålet en skuldertaske, der indeholdt en sort skindpung med betalingskort, pressekort og diverse andre kort.

Virksomheden Elfac på Priorsvej blev i weekenden udsat for et forsøg på indbrud på et lager. Forsøget blev gjort mellem fredag eftermiddag og mandag morgen, men det er altså ikke lykkedes.