Benzin Foto: Esben Stenfeldt

Benzintyveri på Shell Østergade

To mænd købte i går to colaer på Shell i Østergade, tankede bilen og kørte fra stedet uden at betale for benzinen.

Klokken 14.36 kørte de to mænd ind på tankstationen.

Den ene mand gik ind i butikken for at købe og betale for to colaer. Den anden tankede bilen.

Ekspedienten spurgte i forbindelse med colakøbet, om det også var ham, der havde tanket på stander 2.

Manden nægtede at have noget med optankningen at gøre, forlod butikken og kørte derfra sammen med sin makker.

Efterfølgende kom en kunde ind i butikken og fortalte, at de to mænd var kørt ind på stationen i en bil uden nummerplader, men inden de kørte derfra, satte de en nummerplade på.

Nummerpladen hed AR 89 25 og er ifølge politiet en prøveplade.

Køberen af de to colaer beskrives som cirka 30 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, brun hudfarve. Han havde kort, mørkt hår og var iført en mørk vindjakke, cowboybukser og mørke kondisko med lyse snørrebånd.

Den anden mand beskrives som 25-30 år, 175 cm høj, brun hudfarve, langlemmet og slank. Han var iført en hvid/sort/beige strikhat med mønster og sort kvast, mørke bukser, mørke kondisko med hvid bund og en lang, blå jakke.

Har du set noget, kan du kontakte politiet på telefon 114.