08. januar 2015 - 08:47 Skriv kommentar
Bilist væltede 60-årig cyklist i rundkørsel
En 60-årig cyklist måtte i går et smut på skadestuen efter at være blev påkørt af en bil.
Klokken 12.44 kom en 54-årig mandlig bilist fra Kjellerup kørende ad Søndergade i Kjellerup.
Da han kom til rundkørslen ved Industrivej, skulle han lige over og kørte således ind i rundkørslen.
På vej ud af rundkørslen overså bilisten åbenbart den 60-årige cyklist, der kom fra Industrivej.
Cyklisten væltede på cyklen og røg ind over bilens motorhjelm.
Den 60-årige pådrog sig en mindre skade på benet og generelle knubs, men var nogenlunde uskadt. Det var dog nødvendigt med et smut til skadestuen for kontrol.