Bilulykke Foto: Genrefoto

Venstresvingende bilist påkørt bagfra

En 18-årig mandlig bilist fra Kjellerup blev i går påkørt, mens han holdt og ventede på at foretage et venstresving.

Kort før klokken 16 holdt den 18-årige bilist på Ulvedalsvej/rute 186 og ventede på at foretage et venstresving ind mod Impgårdvej.

Bagved kom en 34-årig kvindelig bilist fra Skive kørende, og hun overså tilsyneladende den 18-årige. I hvert fald blev han påkørt bagfra af den 34-årige.

Begge førere blev bragt til observation på Viborg sygehus, men der skete umiddelbart ingen personskade ved færdselsuheldet.