Vægt

380 silkeborgensere vil tabe sig

Når Silkeborg På Vægten i eftermiddag og aften holder indvejning, går 380 silkeborgensere på vægten med et ønske om at tabe sig.

I alt har 76 hold på fem personer tilmeldt sig konkurrencen om det største vægttab og hovedpræmien på 10.000 kroner.

Konkurrencen afgøres ved indekstal, så alle kæmper på lige vilkår. Den officielle indvejning foregår mellem klokken 15 og 19 i dag.

Holdlederen skal hver uge afrapportere om deltagernes udvikling via hjemmesiden.

Ugens højdespringere vil hver uge blive fremhævet.

hjemmesiden for eventen er der gode råd om kost og motion.

Deltagerantallet på 380 er kun cirka det halve af arrangørernes oprindelige målsætning.