Egon slukkede et par lyskryds

Lørdagens besøg af stormen Egon betød et par slukkede lyskryds og tre væltede træer på vejbanen.

Klokken 11.59 modtog politiet anmeldelse om et træ, der var væltet ud på vejbanen på Rodelundvej/rute 52.

Klokken 12.14 lød meldingen, at et lyskryds på Kejlstrupvej var defekt. Der var samtidig fare for nedfald.

Klokken 13.49 væltede et træ ned over Horsbjergvej nord for Them.

Klokken 13.57 faldt der tagsten ned på Borgergade fra en bygning over for Netto.

Klokken 14.11 var det igen Hjorsbjergvej, der blev ramt af et træ. Et stort grantræ var væltet ned på kørebanen.

Klokken 23.20 kom dagens sidste hændelse, da lyskrydset Nørreskov Bakke/Nordre Ringvej var defekt.

Søndag klokken 17.45 modtog politiet anmeldelsen, at 30 meter stålhegn rundt om byggeriet på Borgergade var væltet ud på fortov og cykelsti.