Rådhuset Foto: Esben Stenfeldt

Borgmesteren bød borger 90.000 velkommen

Borgmester Steen Vindum var i dag på besøg i vuggestuen Regnbuen, det skriver TV2 Østjylland.

Anledning var, at Silkeborg kommune kort før jul rundede 90.000 indbyggere, og Steen Vindum ville overrække et diplom og en lille gave til halvandet år gamle Jonathan, der sammen med sine forældre flyttede til Silkeborg fra København. Gaven bestod blandt andet af en SIF-trøje med nummer 90.

Steen Vindum håber, ifølge TV2 Østjylland, på at byde velkommen til borger nummer 100.000 om maksimalt 10 år.

- Det er vigtigt for os, at vi bliver flere indbyggere, så vi får noget købekraft og optimisme, og at huspriserne holder sig, så vi ikke skal ud og lukke skoler og daginstitutioner, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs hele artiklen og se video fra overrækkelsen her: TV2OJ.dk.