Hundevogn Foto: www.politi.dk

To påvirkede bilister standset i Silkeborg

Politiet standsede i aftes og nat to bilister, der kørte rundt med forskellige stoffer i kroppen over det tilladte niveau. Desuden fik betjente fat i en bilist, der ikke havde et gyldigt kørekort.

Klokken 01.15 i nat blev en 23-årig kvinde fra Silkeborg standset på Christian 8.s Vej.

Politiet testede kvinden for både alkohol og narkotika.

Kvinden blæste politiets alkometer op over det tilladte niveau og gav udslag for cannabis i narkotesten.

Kvinden blev sigtede for begge forhold, anholdt og taget med til en blodprøve. Hun blev løsladt en halv times tid senere.

Stoffer i blodet
Nogle få timer tidligere, klokken 21.51 i aftes, blev en 22-årig mand fra Silkeborg standset i Vestergade.

Manden blev narkotestet i forbindelse med standsningen og gav udslag for narkotika.

Manden blev ligeledes sigtet, anholdt og taget med til en blodprøve. Også han blev løsladt en halv time efter.

Tirsdag formiddag kl. 11.34 standsede en patrulje en 27-årig mand uden fast adresse og uden kørekort på Viborgvej tæt ved broen over Nordre Ringvej.

Manden var kørende i en personbil, så han blev sigtet for det manglende kørekort.