Foto: Responce

Trafikofre var fra Sydsjælland

Den mand og den kvinde, der onsdag ved middagstid omkom i en bilulykke lidt nord for Brædstrup, kommer fra Sydsjælland oplyser politiet.

Der er tale om en 59-årig mand og hans 62-årige samleverske.

På grund af det glatte og sjappede føre skred deres bil over i modsatte kørebane, hvor den ramte en modkørende lastbil.

Sammenstødet var så kraftigt, at begge omkom, og de blev erklæret døde, da redningsmandskab nåede frem. Lasbilchaufføren slap uskadt, men chokeret fra ulykken.

Familiens pårørende er underrettet om den tragiske ulykke.

Som følge af ulykken, var hovedvejen mellem Silkeborg og Horsens spærret det meste af eftermiddagen, og bilister på strækningen blev bedt om at køre en omvej.