15. januar 2015 - 08:03 Skriv kommentar
Indbrud hos Ønskebørn i nat
Minimum tre personer begik i nat indbrud hos Ønskebørn på Navervej.
Indbruddet blev begået kl. 02.53, da en rude ind til butikken blev knust.
Gerningsmændene var rundt i hele butikken og stjal herfra diverse børneartikler og kontanter. Værdien af varerne og kontanterne er endnu ikke opgjort.
En nabo til butikken så tre personer flygte fra stedet i en personbil.
Bilen hørte til mellemklassen, men der er ingen oplysninger om mærke eller farve.
Naboen var heller ikke i stand til at give et signalement af de tre indbrudstyve.
Har du set noget, kan du kontakte politiet på telefon 114.