50-årig tog kvælertag på 19-årig

En 50-årig mand er blevet dømt til 60 dage bag tremmer, fordi han i september sidste år tog kvælertag på en 19-årig kvinde.

Det skriver mja.dk.

Episoden udspandt sig på hovedvej A26 i Kongensbro, hvor den 50-årige havde tvunget bilen med den 19-årige og hendes familie til at standse.

Overfaldet på den 19-årige blev tilsyneladende udført fordi hun tidligere samme dag havde lagt sig imellem et slagsmål mellem den 50-årige og hendes far.

Den strid skulle ifølge mja.dk angiveligt handle om lån af penge mellem parterne.