Politibil

16-årig bilist standset på Resedavej

Politiet standsede i går en bilist fra Silkeborg, der bestemt ikke var i besiddelse af et kørekort. Der var nemlig tale om en 16-årig dreng.

Klokken 18.15 standsede politiet en personbil på Resedavej. Bag rattet sad en 16-årig dreng.

Drengen var naturligvis ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort til personbil, så han blev sigtet for den ulovlige kørsel.

Den 16-åriges værge og socialvagten blev samtidig tilkaldt og orienteret om sagen.

Politiet har ikke sigtet den 16-årige for biltyveri.