Bil stjålet fra indkørsel

Politiet modtog i går anmeldelse om biltyveri fra en indkørsel på Sognegårdsvej ved Demstrup.

Ejeren af bilen kom i går eftermiddags hjem og opdagede, at der ikke længere holdt en bil i indkørslen, hvor den ellers burde være.

Bilen er en hvid VW Golf IV stationcar fra år 2000. Registreringsnummeret er VD 95 502.

Tyveriet er sket mellem klokken 10 og 16.30 i går.

Hvis du har set noget, kan du kontakte politiet på telefon 114.