Skovkirkegården er en succes

Skovkirkegården, der blev indviet i maj sidste år, er voldsomt populær.

Ifølge TV2 Østjylland, er næten hver fjerde urne fra Silkeborg Kirkegårde nedsat i skoven.

Årsagen er, at mange synes, det er skønt at kunne mindes sine kære i så smukke omgivelser, siger kirkegårdsleder i Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Jens Dejgaard Jensen

Et gravsted i skoven er også billigere end på fællesplænen på Silkeborg Kirkegård – og i skoven er der garanti for, at man bliver lagt til hvile ved siden af sin samlever. Den garanti kan man ikke give på fællesplænen.

Jens Dejgaard Jensen siger også, at skovkirkegården har urner fra andre steder end Silkeborg. Der er nedsat urner med afdøde fra Randers, Vejle og Als.