BSV tabte træning til Skanderborg

BSV tabte i går en træningskamp til Skanderborg Håndbold med 32-27.

Vores hold manglede en del af stamspillerne – og især i forsvaret havde man ganske enkelt ikke, hvad der skulle til mod et godt spillende Skanderborg-hold.

Både Michael V. Knudsen og Mathias Madsen sad ude med henholdsvis sygdom og en småskavank, derudover er de fire langtidsskadede spillere fortsat ude og Mads Christiansen og Sebastian Skube spiller VM for deres landshold. Derfor var ressourcerne få, og det kunne mærkes.

Meldingen fra kampen er, at de hold fulgtes godt i første halvleg, men som anden halvleg skred frem, trak Skanderborg fra og endte med sejren.