Foto: Ulla Myrhøj

SIF mister endnu en spiller

Forsvarsspilleren Sune Kiilerich er blevet solgt til FC Fredericia. Det bekræfter SIF på sin hjemmeside.

Sune Kiilerichs kontrakt med Silkeborg stod til udløb til sommer, men Sune skifter med øjeblikkelig virkning.

Sune Kiilerich siger, at han i FC Fredericia får chance for at komme tættere på startopstillingen.

- Med den alder, jeg har, føler jeg at det er vigtigt at spille regelmæssigt, og jeg har ikke været fast mand i SIF i den seneste tid. Da Fredericia kom med et fint tilbud, valgte jeg at slå til, siger Kiilrich.

- Vi har været glade for at have Sune i truppen, men fordi vi er godt besat på forsvarspositionerne, og fordi spændende unge navne banker på, har vi besluttet at fritstille Sune. Vi ønsker ham al mulig held og lykke videre i karrieren i FC Fredericia, supplerer sportschef Jesper Stüker.

24-årig Kiilerich nåede på tre et halvt år at spille 55 ligakampe for Silkeborg.