Hash

Politiet fandt store mængder hash og skunk

Politiet ransagede i går to adresser og fandt store mængder hash og skunk. Politiet fandt også peberspray, kanonslag og andre euforiserende stoffer.

Klokken 09.30 i går slog politiet såkaldte flexpatrulje til mod en bolig på Kjellerupvej i Demstrup. Boligen blev ransaget af flexpatruljen, der er politiets specialenhed, der arbejder med stoffer.

Betjentene fandt 594 gram skunk, 235 gram hash, 27 hampeplanter og 0,3 gram kokain på bopælen, hvor en 38-årig mand bor.

Den 38-årige blev ikke anholdt, men de mange gram hash, planter og kokain blev konfiskeret, og manden kan nu forvente et retsligt efterspil.

Fik mere end stoffer
Senere på dagen slog flexpatruljen så til mod en adresse på Højmarksvænget, hvor en 22-årig mand gemte på cirka lige så store mængder stoffer, men også andre ulovlige genstande.

Her fandt politiet 656 gram skunk, 132 gram hash, 4 skunkplanter, 4 gram euforiserende psilocybinsvampe og 0,7 gram amfetamin.

Uden for bopælen blev en bil også ransaget. Den gemte på en peberspray, en signalpistol med tilhørende 9mm løsskudspatroner og 63 kanonslag.

Alle de ulovlige genstande blev konfiskeret.

Den 22-årige blev ikke anholdt, men kan ligesom den 38-årig se frem til et retsligt efterspil.