Betinget fængsel for dagpenge-bedrageri

En 28-årig silkeborgenser er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for socialt bedrageri.

Den 28-årige mand fik i begyndelsen af 2012 dagpenge gennem et par måneder, mens han arbejdede ved siden af, det skriver mja.dk.

Manden fik derfor udbetalt næsten 30.000 kroner for meget i dagpenge, samtidig fik manden udbetalt 10.000 kroner i feriedagpenge, som han ikke var berettiget til.

Manden har tilbagebetalt størstedelen af de penge, han ikke burde have haft, men han blev altså alligevel idømt 60 dages betinget fængsel.