Skudsag: Sigtet for falsk anmeldelse

Politiet har sigtet den 30-årige mand, der i sidste uge anmeldte et skyderi på Frederiksberggade, for falsk anmeldelse og falsk anklage.

Manden forklarede over for politiet, at han blev beskudt med en pistol fra en forbikørende bil, hvilket førte politiet på sporet af en 46-årig mand fra Vejle.

Den 46-årige blev dog løsladt efter afhøring og renset for mistanke i sagen.

- Han er sigtet for falsk anklage, fordi han forsøger at skyde skylden på den person, der blev anholdt og sigtet i sagen, siger Jørgen Jensen fra politiet i Silkeborg.

Han er desuden sigtet for falsk anmeldelse, da politiet ikke mener, at skudepisoden fandt sted.