Foto: Genrefoto
Glatføre: Slynget ud over autoværn
Fire unge personer kørte i går morges galt på Ebstrup Tværvej på grund af glatføre og for høj hastighed.
De fire kom kl. 07.25 kørende i samme bil i sydlig retning ad Ebstrup Tværvej, da bilens 19-årige fører pludselig mistede herredømmet over bilen på grund af en glat vejbane og for høj hastighed.
Bilen ramte autoværnet, lige hvor det skrånede, så det virkede som affyringsrampe.
Bilen fortsatte ud over autoværnet, ramte nogle 10-15 cm tykke træer og endte ude på en mark.
- Den har nærmest slået smut hen ad jorden, siger Jørgen Jensen fra politiet i Silkeborg.
Den ene af passagerne i bilen, en 18-årig kvinde fra Silkeborg, pådrog sig muligvis en rygskade ved ulykken, mens ingen af de tre andre umiddelbart kom noget til.
Alle fire blev dog kørt til observation på sygehuset efter ulykken. De fire kunne alle selv kravle ud af bilen.
De fire unge mennesker, der alle er omkring 18-19 år, var på vej i skole på gymnasiet.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller