Hundevogn Foto: www.politi.dk

Politiet lukker stationen i Kjellerup

Politistationen i Kjellerup lukker permanent fra den 1. maj, når den nuværende landbetjent Bent Olesen går på pension.

Lukningen sker som led i en landsdækkende afvikling af landbetjente-stillinger, det skriver mja.dk.

Årsagen til lukningen er et fald i antallet af opgaver for den lille station. Der er næsten ingen, der anmelder kriminalitet ved fysisk fremmøde længere, og mange af de dokumenter, der tidligere skulle hentes ved politiet, kan i dag findes på internettet.

I forbindelse med lukningen vil der blive overført ekstra ressourcer til politistationen i Silkeborg.