Hundevogn Foto: www.politi.dk

Tyveri af tagpap til 50.000 kroner

Politiet modtog i går anmeldelse om tyveriet af tagpap for i alt 50.000 kroner.

Tyveriet skete fra en lastbil, der holdt parkeret på Bakkevej i Bryrup med tagpappet på ladet.

Lastbilen holdt parkeret i tidsrummet fra om eftermiddagen Fredag til mandag morgen uden opsyn, så tyveriet kan være begået i det tidsrum.

Tagpappet var af mærket Icopal.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.