Politibil Foto: www.politi.dk

17-årig råbte ‘pansersvin’ efter betjente

En 17-årig mand fra Ry blev natten til søndag anholdt for at udvise voldelig adfærd over for politiet og råbe 'pansersvin' efter betjentene.

Klokken 04.40 søndag morgen var politiet i gang med en helt anden sag på Skoletorvet, da den 17-årige mand blandede sig.

Politiet bad flere gange manden om at blande sig udenom og om at forlade stedet.

Den 17-årige råbte til sidste 'pansersvin' efter betjentene og begyndte at udvise voldelig adfærd.

Det fik politiet til at anholde manden og tage ham med på stationen.

Her blev den 17-årige visiteret, og det viste sig, at han var i besiddelse af 0,67 gram skunk.

Manden blev sigtet overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for at være i besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug.