Piller og våben fundet hos 54-årig

Politiet ransagede fredag formiddag en lejlighed på Århusvej og sigtede lejligheden beboer for overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer.

Klokken 10 bankede politiet på til lejligheden, hvor en 54-årig mand bor.

Lejligheden blev ransaget og politiet fandt frem til en strømpistol, der var forklædt som lommelygte og flere ulovlige stoffer.

Den 54-årige mand blev sigtet for at være i besiddelse af 0,8 gram kokain, 7 gram hash, 10 metadonpiller, 11 epilepsipiller og 89 Ritalin-piller, der anvendes mod ADHD og narkolepsi. Alle pillerne er receptpligtig medicin, men bliver også brugt som euforiserende stoffer.

Manden blev sigtet for overtrædelse af våbenloven på grund af strømpistolen og for at være i besiddelse af kokain, hash og pillerne.