Rendegraver

Grundpriserne for Gødvad Enge er klar

Kommunen har fastsat priserne for de 30 parcelhusgrunde, der bliver sat til salg i Gødvad Enge.

Grundene kommer til at koste mellem 800.000 og 975.000 kroner. For den pris får køberen mellem 728 og 898 kvadratmeter.

Gødvad Enge skal være en særlig bæredygtig bydel i Silkeborg, så køberne bliver mødt af nogle ekstra krav i forhold til energioptimering, arkitektur og beplantning.

På grund af de ekstra krav har et par potentielle købere kritiseret prisen på grundene.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er knap 1100 kroner i Gødvad Enge, hvilket kan sammenlignes med Turkuvej, der i slutningen af 2010 havde en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 720 kroner.

Grundene bliver sat til salg i efteråret.