11. marts 2015 - 10:41 Skriv kommentar
Foto: Region Midtjylland
Tre biler stødte sammen på Horsensvej
Tre bilister stødte i går sammen i lyskrydset på Horsensvej ved Mørksøvej i Virklund.
Harmonikasammenstødet skete kl. 08.55, da en 57-årig kvindelig og en 55-årig mandlig bilist standsede i lyskrydset, hvilken en 31-årig kvinde fra Bryrup ikke opdagede.
Kvinden ramte den midterste bil, der blev skubbet frem i den forreste bilist.
Føreren af den forreste bil, den 57-årige kvinde, havde efter sammenstødet smerter i nakken, så hun blev kørt til skadestuen i Viborg.
Hun blev tjekket og udskrevet uden yderligere behandling.