Foto: Esben Stenfeldt

Døgnrapport: Hash-bilist og lommetyv

Politiet standsede i går kl. 10.20 en 25-årig kvindelig bilist på Geddebækvej ved Kjellerup.

Kvinden blev testet med politiets narkometer, som gav udslag for hash, så den 25-årige kvinde fra Kjellerup blev sigtet for at køre med euforiserende stoffer i kroppen.

Hun blev anholdt og taget med til en blodprøve.

Hvis den viser det samme, så mister kvinden kørekortet ubetinget i tre år og får en bøde svarende til den 25-åriges månedsløn.

Lommetyv og indbrud
En 79-årig kvinde meldte i går til politiet, at hun var blevet udsat for tyveri af sin pung, mens hun opholdt sig på Torvet.

Mellem klokken 14.00 og 15.00 havde kvinden opholdt sig på Torvet, mens hendes pung havde ligget i en taske.

Ved 15-tiden opdagede hun, at pungen var væk.

Den indeholdt kvindens kørekort og cirka 200 kroner i kontanter.

Indbrudsalarmen gik i nat kl. 02.47 hos sportsforretningen Racing Denmark på Nørreskov Bakke. Et vindue var blevet opbrudt med et koben, og der var nogen inde i forretningen, men der blev formentlig ikke stjålet noget.

Har du set noget fra tyveriet eller indbruddet, kan du kontakte politiet på telefon 114.