Rampelys mister Frokostjazz til næste år

Til næste år kunne Rampelys have fejret et kvart århundrede med Frokostjazz hver lørdag, men sådan kommer det ikke til at gå.

Fra næste år rykker Frokostjazz nemlig fra de intime rammer på Rampelys til Kedelhuset på Papirfabrikken, det skriver mja.dk.

Mens foreningen bag er ked af at miste den intime og kendte stemning, er der en række fordele ved flytningen.

Blandt andet er der publikummer, der har svært ved at komme op ad trappen på Rampelys. De vil få det lettere.

Kedelhuset er også større, så der bliver plads til flere. På Rampelys har det nogle gange været nødvendigt at lukke dørene på grund af fyldte lokaler.

Frokostjazz tager ifølge den foreløbige plan Kedelhuset i brug til januar 2016 med et 25-års jubilæums-arrangement, det skriver mja.dk.