Anders Hallberg. Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto.

Sejr gav BSV tredjepladsen og ønskepulje

Med en hjemmesejr på 22-20 over GOG sikrede Bjerringbro-Silkeborg sig i går en dejlig tredjeplads i grundspillet og dermed den ønskede pulje i slutspillet.

Det var egentlig de fynske gæster, der kom bedst fra start og GOG havde rigtig godt styr på forsvarsspillet i begyndelsen.

Men takket være en kæmpe indsats fra BSVs svenske spillere og et par straffekast, kom BSV efter 20 minutter foran med to mål.

Frem mod pausen blev føringen udvidet til fire mål.

Men i anden halvleg kom GOG stærkt tilbage og med kun få minutter tilbage var gæsterne pludselig foran med to mål.

BSV kaldte timeout og kom tilbage i kampen, der altså blev vundet 22-20.

Så nu er BSV havnet i slutspilspulje med Aalborg, HC Midtjylland og netop GOG.