Foto: www.politi.dk
Politiet advarer om gammel rød Opel
Politiet har modtaget en anmeldelse om mistænkelig adfærd fra to mænd, der måske var kørende i en gammel, rød Opel Kadett. Derfor advarer politiet nu mod bilen.
Fredag kl. 18.13 opdagede personalet ved Silkeborg Forsyning på Tietgensvej, at den gamle, røde Opel Kadett holdt på parkeringspladsen.
Kort tid efter rendte rengøringspersonalet på to ukendte mænd inde i bygningen.
Mændene sagde til personalet, at de var håndværkere og skulle lukkes ud.
Ifølge rengøringspersonalet, fremstod de to mænd lidt aggressive, så de blev hurtigt lukket ud.
Det er uklart, hvad mændene lavede ved Silkeborg Forsyning. Der blev ikke konstateret tyveri efter besøget, men politiet betragter deres adfærd som mistænkelig.
- Vi vil godt advare om, at de to mænd er i området, og vi vil gerne høre, hvis nogen ser en gammel, rød Opel Kadett, der holder parkeret, siger Bent Riber Nielsen fra politiet i Silkeborg.
Der foreligger ikke nærmere signalement af bilen eller de to mænd.
Hvis du ser bilen, kan du kontakte politiet på telefon 114.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller