Jette Hansen fra kampen mod København den 21. februar 2015. Foto: Silkeborg Foto

Silkeborg-Voel har de bedste backs

De to bedste backs i damernes håndboldliga kommer fra Silkeborg-Voel KFUM.

Højre-backen Anne Cecilie La Cour og venstre-backen Jette Hansen er med på det all-star-hold, der er udtaget efter grundspillet.

All-star-holdet er sammensat ud fra statistik i alle grundspillets kampe, og det var nok svært at komme uden om de to Silkeborg-Voel-piger, der indtog første- og andenpladsen på topscorerlisten.

Anne Cecilie La Cour har i løbet af sæsonen været på rundens hold seks gange, mens Jette Hansen har fået den ære fem gange.

Begge spillere skifter væk fra Silkeborg-Voel fra næste sæson.