25. marts 2015 - 08:57 Skriv kommentar
Indbrud i stuelejlighed i Estrupsgade
I løbet af et tidsrum på blot halvanden time, var der i går indbrud i en lejlighed i Estrupsgade.
Tyven kom ind mellem klokken 10.30 og 12.00 ved at bryde et vindue i soveværelset op.
Fra lejligheden blev der stjålet smykker.
Indbrud på skole
Politiet modtog også anmeldelse om to andre indbrud i går, blandt andet et på Fårvang Skole.
Her blev døren i aftes ved 22-tiden opbrudt med et koben.
Alarmen gik, og der blev ikke stjålet noget.
Der blev heller ikke stjålet noget ved et indbrud i en villa på Allinggårdsvej nord for Svostrup.
Her blev bryggersdøren mellem onsdag i sidste uge og mandag opbrudt.
Har du set noget ved et af de tre indbrud, kan du kontakte politiet på telefon 114.