Rådhusgade må finde sig i ekstra trafik

Beboerne i Rådhusgade må leve med den ekstra støj, der kommer i gaden, når parkeringskælderen under Torvet står færdig, og bilerne blandt andet skal køre ind den vej, det skriver mja.dk.

En ny beregning fra COWI viser, at der dagligt kommer til at køre 1800 biler i gaden, hvilket er forventeligt, når man bor i midtbyen, ifølge Silkeborg Kommune.

De 1800 biler kommer ikke til at overskride grænseværdierne for støj, siger Kommunen.

Hvis støjgrænsen alligevel bliver brudt, vil Kommunen måske finansiere lyddæmpende glas til beboerne.